Reference

CPH ½ Marathon 2019

Læs her om Anders' egen fortælling om hans vej til sit første halv marathon, og hvordan han sammen med Tom lykkedes at gennemfører og komme i mål fuld af overskud.


For præcis et år siden besluttede jeg mig for at komme i gang med at løbe fast – minimum 2 gange om ugen. Ikke noget mål om distance eller pace – bare tøjet kom på og jeg kom afsted.

Der var brug for rutiner

Med små børn og en travl hverdag havde jeg brug for en rutine som jeg selv kunne styre og som var nem at komme tilbage til, hvis jeg faldt af vognen. De første mange måneder kæmpede jeg mig igennem 3 km i Danmarks efterår og vintersæson.

For den 15. september 2019 gennemførte jeg mit første halv marathon – CPH Half – på 2 timer og 8 minutter. Og det bliver ikke mit sidste!

Både før og efter jeg tog min beslutning har Tom været på sidelinjen og har været en uvurderlig medvirkende til at jeg stadig løber.

Tom var med hele vejen

Tom har skudt alle mine dårlige undskyldninger ned og hjulpet mig til at finde en måde, der er lykkedes for mig.
Tom har fast spurgt hvordan det går med træningen – enten på telefon, på messenger og eller i levende live.
Tom har presset mig til at holde ved når jeg ikke lige gad mere og presset mig til at yde mere præcis når jeg var klar til det.
Tom tog mig med ud at løbe da vi egentlig skulle have haft kage og kaffe.
Tom klappede mig på skulderen lige efter start og lige inden mål på halv marathon fordi han var med hele vejen dér også – og det var fandme fedt!

Tak Tom! Tak for din inspiration, din ukuelighed og dit humør! Du har hjulpet mig i meget bedre form – både fysisk og mentalt! Og du har hjulpet mig til at finde min måde, så jeg kan blive ved.

Del dette